Lokalrådet spiller en vigtig rolle i forhold til borgerinddragelse i området Lille Næstved.
Kommunen er stor – både befolkningsmæssigt og geografisk. Derfor kan det være vanskeligt for både politikere og administration i Næstved Kommune at have det nødvendige lokalkendskab for at træffe de bedste beslutninger for et lokalområde. Kommunens intention med lokalrådene er derfor at sikre den lokale forankring af udviklingen i lokalområderne og at skabe sammenhængskraft lokalt.
Lokalrådene er sammensat af borgere, som kan bidrage med viden til beslutningstagerne om de lokale forhold.